Beskrivelse
Rossj-Bass laves på druen Chardonnay, dog bruger man op til ca. 5% Sauvignon Blanc i nogle årgange.
Druerne kommer fra 3 vinmarker på i alt ca. 7 ha. De to af markerne “Rossj” og “Bass” – begge beplantet i 1984 – ligger nær landsbyen Treiso ved Barbaresco. “Rossj” er opkaldt efter Angelo og Lucias yngste datter Rossana. Den ligger i ca. 330 m.o.h., på en jordbund som består af vulkansk og fast, kalkholdig jord.
“Bass” ligger lavere, i ca. 250 m.o.h. (heraf navnet Bass = lav), hvor man finder en rigere, men løs jord.
Den tredje Chardonnay-vinmark ligger i Serralunga dAlba (380 m.o.h.), med en rig, kalkholdig lerundergrund.
Blandingen af vinene fra de tre forskellige marker giver stor kompleksitet og harmoni.